Hjælp:Artikeludvidelse
Nogle af Wikipedias artikler er omfattende fra starten af, men de fleste begynder som stubbe og skulle helst efterhånden vokse til velskrevne og omfattende artikler.
Denne side beskriver stadierne i en artikels "liv" og viser de måder, hvorpå du kan hjælpe en artikel med at vokse ind i det næste stadie. At springe stadier over er ikke bare tilladt – det anbefales! De følgende kategorier burde give dig en ide om, hvordan artikler normalt vokser på Wikipedia. Skabelon:VejtilAA
Inden du går i gang
Skabelon:Uddybende Selvom det kan være fristende bare at skrive løs med det samme, så er der nogle ting, du bør være opmærksom på, før du kommer for godt i gang:
Først og fremmest gælder, at vi har nogle regler i form af politikker og normer. Og nej, vi forventer ikke, at du skal kunne dem alle sammen på fingrene, for det er der alligevel ingen der kan. Men et overordnet kendskab kan spare dig for en del ærgrelser bagefter. Nogle du især bør være opmærksom på er:
- Emnet skal være relevant - Selvom vi har artikler om rigtig mange forskellige ting, så er der også grænser. Ting der kun vedrører dit lokalområde, eller som er helt nye, har sjældent interesse for ret mange og vil derfor sjældent kunne berettige en artikel. Vent hellere til flere har hørt om emnet og kan være interesserede i at læse om det.
- Skriv fra et neutralt synspunkt - Mange ting er der delte meninger om, og det skal Wikipedias artikler afspejle. Der skal være plads til forskellige meninger, uden at nogle skal behandles bedre eller dårligere end andre. Din egen mening har til gengæld ikke noget at gøre i artiklen, for Wikipedia er nemlig ikke nogen talerstol.
- Skriv ikke om dig selv - Selv om det er nærliggende, så bedes du venligst lade være at skrive om dig selv og emner, du har et nært forhold til, herunder din arbejdsplads, forening og familiemedlemmer. Dels er risikoen for at du kommer i konflikt med punkterne ovenfor meget større end du tror, og dels ser vi alt for ofte, at folk kun opretter artikler for at gøre opmærksom på sig selv.
Nok så vigtigt er det at huske, at så snart du har trykket på knappen med Gem side, så kan alle se, hvad du har lavet. Og de kan ikke alene se, men de kan også redigere det, hvis de mener, der er noget, der skal tilføjes, fjernes eller rettes. Så hvis du ikke er forberedt på det, bør du holde fingrene fra Gem side-knappen, til du er klar. Vil du bare vide, hvordan artiklen kommer til at se ud, så tryk på knappen med forhåndsvisning. Vil du have fred til at arbejde, så kan du starte artiklen som en underside til din brugerside, f.eks. Bruger:Navn/Sandkasse (sandkasse er et navn, mange brugere benytter til sådanne undersider, hvor de laver skitser til artikler, men du kan naturligvis kalde den næsten hvad du vil).
En artikels stadier
Uoprettede artikler
Enhver artikel begynder med en idé inde i hovedet på en bruger. Du kan oprette artikler om, hvad end du er interesseret i, så længe de hører til på Wikipedia, og du ikke selv er alt for involveret i det.
Inden du opretter artiklen er du selvfølgelig nødt til at finde ud hvad den skal hedde. I mange tilfælde giver det sig selv, men ellers har vi en norm om navngivning. Når du så ved hvad artiklen skal hedde så søg på navnet i søgefeltet. Hvis det ikke er optaget, er der et rødt link, du kan trykke på. Det bringer dig så til en side, hvor du kan begynde at skrive artiklen og til slut oprette den. Alternativt har du måske opdaget et rødt link i en artikel. De er indsat af en anden bruger, der håber at nogen der ved noget om det pågældende emne på et tidspunkt vil skrive noget om det. Hvis du ved noget om det, så er det bare at trykke på linket og gå i gang med at skrive.
Før du begynder, kan det godt betale sig at læse nogle gode råd og læse vores guide om, hvordan man opretter nye artikler, for at få en idé om hvad du bør overveje – for eksempel omfanget, formatet, kilder og neutralt synspunkt i en Wikipedia-artikel.
Gode steder at finde artikler at oprette:
Stubbe
Skabelon:Uddybende Hvis du ikke har tid til at skrive en hel artikel, så overvej i det mindste at skrive en "stub". Stubbe er meget korte artikler – ofte kun nogle få sætninger med en definition og de vigtigste oplysninger om emnet. Disse er Wikipedias "grimme ællinger", som forhåbentligt med møje vil kunne vokse og blive til smukke svaner.
Gode måder at finde stubbe at udvide på:
- Speciel:Nye sider - her kan du se de senest oprettede artikler på Wikipedia.
- Special:Tilfældig side - her får du udvalgt en helt tilfældig artikel.
- Speciel:Korteste sider - her finder du de allerkorteste artikler på Wikipedia.
- Kategori:Artikelstump - her finder du alle de artikler der er markeret som stub. Bemærk at mange af dem er sorteret i kategorier efter emne.
Udvidelse af artikler
Når først en stub har reelt indhold, er det en rigtig artikel. De kan have svagheder, og du opfordres til at rette dem til – hvis du har den nødvendige viden om emnet.
Gode måder at finde og udvide artikler på:
Artikler efter kvalitet
De fremragende artikler er, hvad vi synes, er de bedste artikler på Wikipedia. Før artikler får status af fremragende artikel gennemgår de forskellige procedurer og går her op igennem hierarkiet, først som lovende og dernæst som god, hvorefter de gennemlæses på Wikipedia:Kandidater til fremragende artikler for korrekt skrivestil, faktuel korrekthed, neutralitet og omfattende beskrivelse af emnet, i henhold til vores kriterier for fremragende artikler. Wikipedianere er ofte stolte af artikler med særlig status, som de har bidraget til, og kan blære sig med deres bidrag på deres brugerside hvis de lyster.
Fremragende artikler viser vores bedste artikler frem til folk, som muligvis ikke kender noget til Wikipedia. Dette er en god måde at rekruttere nye wikipedianere og skaffe flere donationer, hvilket begge ville hjælpe Wikipedia utrolig meget.
Fremragende artikler er flotte, men der kan næsten altid foretages små forbedringer. Vær aldrig bange for at rette fejl eller opdatere information, når du har mulighed for det; meget få artikler er perfekte, selvom fuldkommenhed altid er vort mål.
Artikler med særlig status kan i fald de indgår som en række af mærkede artikler blive en del af et anbefalet emne.
Hvordan man udvider en artikel
Hvis nu du skulle ønske at skrive en første-klasses, eller måske endda en, som fortjener at være blandt vore anbefalede artikler (dem som udvælges gennem konsensus som Wikipedias bedste artikler), er dit mål at lave en artikel som overholder kriterierne for anbefalede artikler. Her er en guide til at gøre dette.
Research
Når først du har udvalgt et emne, så kan du søge på Wikipedia for at finde ud af, hvilket lignende materiale vi allerede har. På den måde finder du ud af, hvad der allerede eksisterer, og kan senere lave gode links til og fra andre relevante artikler.
Medmindre du er en anerkendt ekspert på emnet, er yderligere research nødvendig for at kunne skrive en god artikel. En god artikel skal kunne verificeres og angive pålidelige kilder. De bør helst involvere bøger, tidsskriftsartikler og/eller artikler på hjemmesider skrevet af anerkendte eksperter, og de må ikke være forældede. Til gengæld bør du være forsigtig, hvis der er ting, der ikke virker troværdige, eller hvis forfatteren forsøger at fremme et bestemt synspunkt.
Kun ved at angive de bedste kilder på et område kan en Wikipedia-artikel tages seriøst af dens kritikere. For mere information om dette problem, se Wikipedia:Troværdighed .
Information fra internettet
I og med at du i forvejen har brug for internettet for at skrive på Wikipedia er det også nærliggende at bruge selvsamme internet til at finde informationer med. En oplagt mulighed er at søge på Wikipedia på andre sprog for at se hvad de har. Alternativt kan du benytte søgemaskiner som Google. Hos denne er Google Scholar i øvrigt en udmærket kilde til at finde frie online artikler, der kan genkendes på deres "View as HTML" link på siden med resultater.
En række anerkendte opslagsværker er også på internettet, f.eks. disse engelske: Encyclopedia.com (gratis), AllRefer Reference (gratis), Factmonster, Encyclopaedia Britannica School & Library Site (gratis i de fleste biblioteker).
Information fra bøger og tidsskrifter
Den gode gamle metode at finde informationer om et emne på er ved at læse bøger og tidsskrifter om det. Måske har du allerede selv nogen ved hånden, men ellers kan du besøge et offentligt bibliotek. Især hvis du skal bruge ting fra før 1980, kan det være nødvendigt med en tur på biblioteket, da kun få onlinedatabaser indeholder så gamle artikler, og kun få boghandler har så gamle bøger.
For at finde bøger eller tidsskrifter samlet i bind er det bedste sted at starte kataloget i dit lokale bibliotek. Hvis du har søgt på flere lokale biblioteker uden held, kan du prøve at søge på Bibliotek.dk, som kan vise hvor i landet bestemte bøger eller tidsskrifter kan findes på alle landets biblioteker og kan i de fleste tilfælde bestille dem hjem til dit lokale bibliotek. Det største fælleskatalog er OCLC WorldCat, som påstår at dække hele verden, selvom de fleste af deres biblioteker er i USA.
Skrivning
Start din artikel med en kortfattet indledende sektion eller introduktion, som forklarer emnet og beskriver de vigtigste pointer. Læseren bør være i stand til at få et godt overblik blot ved at læse introduktionen, som bør være mellem et og tre afsnit lang, afhængig af artiklens længde.
Husk på at selvom du kender emnet du skriver om meget godt, gør Wikipedias læsere det ikke nødvendigvis, så det er vigtigt at etablere din artikels kontekst meget tidligt. Det der er indlysende for dig, er det ikke nødvendigvis for andre, så derfor er du nød til at skrive det indlysende, så læserne ved hvad de har med at gøre. Det er f.eks. ikke alle, der kan kongerækken udenad, eller ved hvor alverdens hovedstæder ligger.
Begynd derefter den egentlige artikel. Se vores hjælp til redigering for det format vi bruge til at lave links, tydeliggøre tekst, lister, overskrifter osv. Vær sikker på at henvise til andre relevante Wikipedia-artikler. Og hvis det er muligt også henvise til din artikel fra andre artikler.
Du kan ikke bare kopiere og sætte ind fra en af de eksterne ressourcer nævnt ovenfor. Se Wikipedia:Ophavsret for yderligere detaljer herom.
Det er ofte en god ide at adskille din artikels store sektioner med overskrifter. For mange emner kan en historie-sektion, hvori man beskriver hvordan konceptet har udviklet sig over tid, være meget relevant.
Hvis forskellige folk har forskellige meninger om dit emne så karakterisér debatten fra et neutralt synspunkt.
Prøv at stave rigtigt. Wikipedia har ikke en stavekontrol, men du kan skrive og stavekontrollere din artikel i et tekstbehandlingsprogram først (hvilket også er meget mere behageligt end Wikipedia tekstboksen) og derefter sætte den ind i denne tekstboks. En anden mulighed er en udvidelse (som SpellBound til Mozilla og Firefox) som kan installeres på din webbrowser og bruges som stavekontrol i tekstbokse.
Sørg for at artiklen forbliver encyklopædisk: tilføj etymologi eller proveniens (når det er muligt), led efter analogier og eventuelle sammenligninger. Vær objektiv: undgå personlige kommentarer (medmindre de udtrykker en generel mening, men så skal de også fremstå som en sådan!), brug ikke personlige talemåder (Jeg fandt ud af at...). Stilmanualen kan hjælpe dig med, hvordan du formulerer din artikel på en encyklopædisk måde, og hvis ikke kan du altid spørge en mentor eller stille spørgsmål på Wikipedia:Landsbybrønden
Prøv at undgå eufemismer, som "gik bort" i stedet for "døde", eller "elskede" i stedet for "havde samleje".
I slutningen bør du opremse de kilder du brugte samt de bedste tilgængelige eksterne links om emnet. Det er disse henvisninger, som vil sikre at Wikipedia er så troværdig en kilde som muligt.
Finpudsning
Slut artiklen af med et eller flere gode, relevante billede eller grafiske illustrationer. Dem finder du i databasen Wikimedia Commons, hvor mange brugere har stillet billeder til fri afbenyttelse. I visse tilfælde er der dog ingen billeder, fordi emnet er omfattet af ophavsret. I andre tilfælde skyldes mangel på billeder at ingen har lagt nogen op. Her kan du så til gengæld selv hjælpe ved at lægge et op. Husk dog at overholde ophavsretten; mange film, tegneserier, malerier, skulpturer osv. er beskyttede, og billeder af dem må ikke offentliggøres uden skaberens tilladelse.
En måde at få en god artikel på er at smide den frem og tilbage mellem flere wikipedianere. Brug deres diskussionssider til at beskrive emnet, bede om deres mening, bemærk deres kommentarer: det er ofte interessant at opdage at efter lidt tid kan nogle andre brugere tjekke andre kilder eller foreslå ændringer. Sammensætningen af en alment accepteret fortolkning er den vigtigste ingrediens i en seriøs Wikipedia artikel.
Det kan også være en god ide at gennemse de fremmedsprogede udgaver af Wikipedia – f.eks. den engelske, norske eller tyske – for emnet. Selv hvis dine sproglige egenskaber ikke er særlig gode kan du muligvis stadig finde vigtig information i de artikler, f.eks. fødselsdato, statistikker, bibliografier eller navne på personer som der henvises til på siden. Hvis du har indarbejdet det ekstra information så husk at lave interwikilinks i slutningen af din artikel.
Forsøm ikke sektionerne med kilder og Eksterne henvisninger. Det mest brugbare og akkurate materiale du har fundet som led i din research på internettet kan også være gode links til en interesseret læser. Og somme tider er der et centralt værk som nævnes flere gange i forbindelse med dit emne. Nævn det, med dets forfatter og udgivelsesdato – eller endnu bedre: Få fat i en udgave og brug den til at tjekke materialet i artiklen.
Evaluering
Du opfordres til at bede om kommentarer til artiklens kvalitet når som helst. Bed de andre brugere om deres mening, skriv tydelige problemer og områder som kan forbedres på artiklernes diskussionssider, få andre brugere med i foretagendet. At finde wikipedianere med de samme interesser er et af de vigtige (og underholdende) aspekter ved projektet. Det er bedst at have en nogenlunde veludviklet artikel før du gør dette, så dem som evaluerer artiklen rent faktisk har noget at analysere. Wikipedia:Evaluering er stedet hvor de fleste evalueringer finder sted.
