Historie

Fra Enneawiki
Version fra 14. feb. 2021, 14:44 af Sorenheick (diskussion | bidrag) Sorenheick (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)

Enneagrammets historie

1994

The International Enneagram Association (IEA) opstod på den første internationale Enneagram konference på Stanford University i 1994.

Den følgende vinter grundlagde en gruppe af de første enneagram-undervisere IEA. Disse grundlæggere var Maria Beesing, David Daniels, Theodorre Donson, Andreas Ebert, Russ Hudson, Kathy Hurley, Patrick O’Leary, Helen Palmer og Don Riso.

1970’erne

En gruppe amerikanere, deriblandt psykologer og forfattere som Claudio Naranjo og John Lilly, studerede med Ichazo i Arica og oplevede metoderne tilselvrealisering, som Ichazo havde udviklet. Blandt højdepunkterne for mange af deltagerne var et læresystem baseret på Enneagrammets gamle symbol.

1960’erne

Enneagrammets personlighedstyper er en moderne syntese af forskellige ældre visdomstraditioner, sat i system af Oscar Ichazo. Ichazo er opvokset i Bolivia og Peru, og han lærte om selvudvikling som ung mand i Buenos Aires, Argentina og senere Asien. Han sammensatte en systematisk tilgang til alt, hvad han havde lært, og skabte Arica School i Chile i slutningen af 1960’erne.

Oscar Ichazo skabte typerne i Enneagrammet: Sjæletyper matcher kabballah og ørkenfædrene (Neoplatonism og den mystiske kristendom).
Ichazo underviste i et system af 108 Enneagrammer (eller ’Enneagons’). Systemet var primært designet til at hjælpe med at belyse forholdet mellem essens og personlighed eller ego. Ichazo så Enneagrammet som en måde at undersøge, hvordan essensielle sjælskvaliteter bliver forvrænget i egotilstanden. Da han udviklede sine Enneagramteorier, trak han på et tilbagevendende tema i vestlig mystisk og filosofisk tradition; Ideen om 9 guddommelige former.

1900 – 1950

Enneagramsymbolet blev genindført i den moderne verden af George Gurdjieff, grundlæggeren af en indflydelsesrig selvudviklingsskole. Gurdjieff underviste i symbolet gennem en række hellige danse og bevægelser, designet til at give en direkte følelse af betydningen af symbolet og dets dybere processer. Gurdjieff underviste ikke i Enneagramsymbolet som værende forbundet til et system af typer. Giurdjieff søgte visdommen i den menneskelige psyke og underviste om centrene. Han så mennesker, som sov og levede på autopilot. For sine studerende afslørede Gurdjieff deres grundlæggende kendetegn og egostruktur. Gurdjieff brugte generelt farverigt sprog til at beskrive en persons kendetegn, ofte ved hjælp af sufi–fortællinger, der beskriver hvilken slags idiot man kan være.

Antikken 500 – 400 fvt.

Enneagramsymbolet har rødder i antikken og kan spores mindst lige så langt tilbage som Pythagoras værker.
Det traditionelle Enneagram føres kun tilbage til 1960’erne, da Ichazo først underviste i det, skønt filosofien bag Enneagrammet indeholder komponenter fra mystisk jødedom, kristendom, islam, taoisme, buddhisme og antik græsk filosofi (især Socrates, Platon, og neo-platonisterne) – alle traditioner, der strækker sig tilbage til antikken.


(Kilde: The Enneagram Institute.)


“Vi er nødt til at skelne mellem et menneske, som det er i det væsentlige, og som det er i egoet eller personligheden. I det væsentlige er enhver person perfekt, frygtløs og i kærlig enhed med hele kosmos; der er ingen konflikt i personen mellem hoved, hjerte og mave eller mellem personen og andre. Men så sker der noget: egoet begynder at udvikle sig, karma akkumuleres, der er en overgang fra objektivitet til subjektivitet, mennesket falder fra essens til personlighed.”

Oscar Ichazo