Test
Når du nu er kommet til Enneagramforeningens officielle hjemmeside, ved du måske allerede at der findes mange enneagramtests på nettet. En simpel google-søgning på enneagram test kan være med til at frarøve overblikket fra selv den mest fokuserede. Det kan være svært at navigere i hvilke enneagramtests, der giver de mest pålidelige resultater.
Netop fordi der er så mange forskellige enneagramtests på markedet, kan det være svært at gennemskue hvad der er reelt og hvad der måske ikke kommer til at leve op til ens forventninger.
Mange medlemmer i Enneagramforeningen har været gennem flere tests og med vores erfaring gennem flere årtier og ekspertise indenfor feltet, har vi fundet, at det bedste resultat, i vores optik, fås ved at deltage i Enneagramarrangementer.
Dels er det vigtigt at gøre opmærksom på at en test sjældent er fyldestgørende er det afgørende at have mulighed for at arbejde dybere med dit resultat og opdage, hvad du reelt kan bruge din nyopdagede viden til.
Skulle du alligevel have lyst til at gennemføre en test, har vi samlet lidt forskellige links nederst på denne side.
Ved at gennemføre en Enneagramtest, kan man se hvilken type man overvejende er.
Der er ni forskellige personlighedstyper indenfor Enneagrammet og det vi i daglig tale omtaler som vores Enneagramtype er den, som vi primært identificerer os med. Som udgangspunkt har vi alle de ni typer i os, men efterhånden som vi hver især formes gennem livet af livet selv, vælger vi at lukke ned for brugen af nogle af Enneagramtypernes ressourcer. Derved kan vi komme til at overforbruge vores primære Enneagramtype og fremstå som stereotype eller forudsigelige, samtidig med at vi ikke ser os selv udefra. Dette kan Enneagrammet hjælpe os med.
Ikke bare en testtype i boks Dermed er Enneagrammet altså, i modsætning til mange andre personlighedstype-inddelinger, ikke noget der putter dig ned i en boks, men gennem arbejdet med Enneagrammet kan du få øje på den boks du har sat dig selv i. Selv at få øje på dette er en process, der kan være altafgørende vigtig og udfordrende at gå igennem. Og dette er en af grundene til, at IEA har som etisk regel ikke at pådutte nogen en bestemt type.
Links til online tests
Gratis test
Michael Groser
Think About It
Netspirit
John Rhodes
360 Indicator
Trivselsforum
Bedinsa
Trivselsfremmeriet
Enneagramtest
Tests der koster penge
Integrative
Coachspirit
Enneagraminstituttet